Kendt dansk fotograf er død
Den kendte danske fotograf, Jan Persson, der i sin karriere har fotograferet nogle af de største stjerner som Louis Armstrong, Miles Davis, Bob Dylan og Jimi Hendrix, er død.
Jan Persson, den kendte danske fotograf, der igennem sin lange karriere har foreviget nogle af verdens største musik-stjerner, er død, 75 år gammel.
Det bekræfter Jan Perssons kone, Maj-Britt, overfor Ekstra Bladet.
Ifølge avisen blev Jan Persson for et par måneder siden syg og indlagt på hospitalet. Herefter udviklede kræften sig hurtigt og Jan Persson døde på et hospice torsdag morgen.
Jan Perssons speciale var musikken. Han har foreviget nogle af de aller største navne gennem tiderne – eksempelvis de to amerikanske jazz-musikere Louis Armstrong og Miles Davis.
Perssons billeder kunne igennem hans karriere ses i både danske aviser men i lige sø’ høj grad i udenlandske magasiner.
Da rockmusikken indtog verdensscenen indtog Jan Persson rockmusikken og har skudt ikoniske billeder af blandt andre Bob Dylan, Jimi Hendrix og Jim Morrison.
Hans store arkiv på cirka 15.000 billeder donerede han til Aalborg Universitet,m da han gik på pension.