Kendismødre støtter udmattet Oh Land

Sangerinden Oh Lands søn fyldte et år i sidste måned, men hun får stadig ikke sovet igennem om natten.

Sangerinden Oh Land blev mor til en lille dreng i februar sidste år. Foto: ERIK REFNER/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Sidste år ændrede livet sig markant for den danske stjernesangerinde Oh Land, da hun og manden, Eske Kath, blev forældre til en lille søn.

Livet som nybagte forældre fører bleskift, vuggeviser, ubetinget kærlighed, og manglende søvn med sig, og særligt sidstnævnte vil den 31-årige skuespillerinde gerne ændre på.

Det skriver Oh Land, der har det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt et billede af sig selv med en sløjfe i sit lyserøde hår.

– “Det bliver bedre,” bliver de ved med at sige. Mødrene og fædrene derude. Men nu er der gået et år, og jeg har brug for noget søvn snart, skriver hun til billedet.

– Det gode er at jeg elsker min lille for evigt. Og det gode er, at du stadig kan putte en sløjfe i håret og føle dig værdig på en måde, skriver hun til billedet.

Helena Christensen giver råd

Siden er flere Instagram-brugere kommet med deres råd til, hvordan man kan få et par timer mere på øjet, mens de fleste fortæller, at de ved, hvordan det føles.

En af dem er den danske supermodel Helena Christensen, der har sønnen Mingus.

– Det bliver ikke nemmere. Men det bliver mere og mere fantastisk, og kærligheden bliver ved med at vokse, skriver hun til Oh Lands opslag.

Også sangerinden Fallulah, der blev mor til en lille pige i oktober sidste år, har kommenteret kollegaens opslag. Det er “Out of it”-sangerindes første barn, og hun kan også nikke genkendende til den manglende søvn.

– Sover heller ikke en ski’, skriver hun.

Oh Lands lille dreng kom til verden den 13. februar sidste år, og hun afslørede den lykkelige nyhed med et billede på det sociale medie Instagram.

På billedet viste “White Nights”-sangerinden sit hospitalsarmbånd frem, mens hun holdt to fingre op i fredstegn.

– Dine forældre elsker dig allerede, skrev hun dengang i opslaget, der sluttede med hashtagget #dreng.

Se Oh Lands opdatering her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS