Kates søde besked til skoleklar prinsesse

Torsdag startede prinsesse Charlotte i skole. Med sig fik hun et sødt råd fra sin mor.

Hertuginde Kate kom med et par beroligende ord til sin datter, prinsesse Charlotte, der torsdag startede i skole og var lidt nervøs. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Hertuginde Kate kom med et par beroligende ord til sin datter, prinsesse Charlotte, der torsdag startede i skole og var lidt nervøs. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Torsdag var en meget stor dag for den lille Charlotte, der skulle starte i skole.

Måske var prinsessen lidt nervøs over den nye hverdag, der venter hende, eller måske var det de mange fremmødte, der overværede dagen, der gav hende lidt nerver.

I hvert fald havde hendes mor en beroligende bemærkning til hende. Det skriver Harper’s Bazaar.

Hjælp af brormand

Prinsesse Charlotte havde første dag på Thomas’s Battersea, der ligger i nærheden af familiens hjem Kensington Palace.

Det er ikke den første kongelige, der har trådt sine sko på den skole, for prins George stod side om side med sin søster, da han også skulle starte i skole, men på sit andet år på Thomas’s Battersea.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Og det var hertuginde Kate meget hurtig til at huske prinsessen på, da hun blev nervøs.

Vil vise vejen

I en video, der blev filmet, da hele familien ankom til skolen, er det blevet spottet, at hertuginden kom med nogle trøstende ord.

– George vil hjælpe med at vise vejen frem, siger hertuginden til den lille prinsessen i videoen.

Sammen med George, dog på forskellige klassetrin, skal hun lære en masse nyt. Heriblandt historie, matematik, fransk og ballet.

Glædede sig

På trods af, der var lidt nerver over at starte i skole, så fortalte hendes forældre på dagen, at prinsessen havde glædet sig til skolestart.

– Hun har glædet sig utrolig meget og har været virkelig spændt på i dag, sagde prins William.

Prinsessen startede i en klasse med 21 elever.

Powered by Labrador CMS