Kandis-Johnnys datter er færdig med kriminalitet

Johnny Hansen blev efter sin hustrus død gift igen – og har fået en søn. Foto: Facebook
Udgivet Opdateret

For to år siden kom Kandis-Johnnys datter på kant med loven

For et par år siden blev den nu 23-årige Cecilie Hansen anholdt, da hun forsøgte at indløse stjålne skrabelodder for over 25.000 kroner hos forskellige forretninger i Thisted sammen med nogle venner. Cecilie Hansen er datter af Kandis-sangeren Johnny Hansen.

Skrabelodderne stammede fra et indbrud begået i Min Købmand i Hurup.

Kun to måneder senere blev hun igen anholdt – denne gang for et rambuktyveri hos Hurup Ure Optik Guld og Sølv. Her brugte den unge Kandis-datter og tre venner en stjålet traktor til at smadre butikkens facade – de slap afsted med værdier for næsten 30.000 kroner.

Ved retten i Holstebro blev Kandis- Johnnys datter i september 2014 kendt skyldig i hæleri og medvirken til tyveri og idømt 30 dages betinget fængsel. Den unge kvinde slap altså for at sidde bag tremmer – på den betingelse at hun kunne holde sig inden for lovens rammer i minimum et år efter dommen.

Er på ret køl igen

Ifølge Se og Hør tyder alt dog på, at den unge Cecilie er kommet på ret køl igen. Hun er blandt andet flyttet fra det hus, hvor politiet jævnligt ransagede for, og fandt, store mængder amfetamin, heroin og hash.

Huset var kendt i lokalområdet som et omdrejningspunkt for stoffer og kriminelle mænd.

Idag bor Cecilie i Aabybro nord for Aalborg – 100 kilometer fra huset.

Hun har en læreplads som maler.

Powered by Labrador CMS