Kan ikke klare kulden
Janni Ree takker nej til det
Sidste år skulle Janni Ree og kæresten Jeppe Stokholm have tilbragt noget af juleferien på ski i Schweiz, hvor han har haft fast base, inden han flyttede sammen med Janni i København.
Men planerne ændrede sig af en helt bestemt grund.
Må bøje sig
- Jeg kommer ikke ud at stå på ski. Det er jeg ikke god til, erkendte den 55-årige realitystjerne fra 'Forsidefruerne' ved premieren på ’The Julekalender’ i Tivoli Glassalen for nylig.
Og Jeppe Stokholm må bøje sig for kendsgerningerne på den vintersportslige front.
- Janni er en frossenpind, og hun elsker bare sol og varme. Og når jeg foreslår ski i Alperne, så ender det altid med, at det er solferien, der vinder, tilføjede han.
Jul hos moren
Parret har lagt planer for juleaften, men endnu ikke besluttet, hvor juleferien skal gå til.
– Vi skal holde jul med familien hos min mor på Sjællands Odde. Der er flæskesteg, and, risalamande og vi skal have pakkeleg, afslørede hun, der sidste år holdt jul med børnebørnene i Lalandia.