Kage-stjerne viser ny kæreste frem

Den tidligere bagedystvinder Tobias Hamann deler sin forelskelse i Patricia Thyberg med sine følgere på sociale medier

Tobias Hamann har fundet kærligheden i marketingkoordinatoren Patricia Thyberg. Det er ikke hende på billedet, men derimod veninden Charlotte Caroline, som han var til filmpremiere med i september 2021. (Arkivfoto).
Tobias Hamann har fundet kærligheden i marketingkoordinatoren Patricia Thyberg. Det er ikke hende på billedet, men derimod veninden Charlotte Caroline, som han var til filmpremiere med i september 2021. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Den tidligere vinder af "Den store bagedyst" og af "Stjerner i trøjen", Tobias Hamann, har fået en kæreste.

Det afslører den 33-årige kagekendis i et Instagram-opslag, hvor en ung kvinde giver ham et stort kindkys.

- Ja, vi er kærester. Ja, det er dejligt, skriver Tobias Hamann til billedet.

Kvinden, som han har kastet sin kærlighed på, er Patricia Thyberg, der til daglig arbejder som marketingkoordinator hos Pas Normal Studios.

Charmerede i 2014

Tobias Hamann charmerede sig ind i danskernes stuer i 2014, hvor han vandt "Den store bagedyst". Efter programmet blev han tv-vært på en række egne udsendelser - blandt andet "Tobias på kageeventyr" og "Bag verden med Tobias".

I 2017 uddannede han sig til hypnotisør. En profession, der ligger til Hamann-familien. Tobias Hamann er nemlig barnebarn af den kendte hypnotisør Ali Hamann.

Det er ikke første gang, Tobias Hamann har trådt i sin morfars fodspor. Ali Hamann var nemlig uddannet bagersvend, inden han begyndte at optræde som hypnotisør.

Powered by Labrador CMS