James Price: Var ved at dø
Siden barndommen har James Price lidt af det
James Price har nydt sin første revyfri sommer i 24 år på den franske riviera sammen med hustruen Annette.
Det skriver Her&Nu.
Nye temaer
Og nu er han sammen med brormand Adam klar til et comeback på DR med den 17. sæson af 'Spise med Price', der byder på otte nye temaprogrammer med start 4. august.

Et af programmerne med ungarsk tema blev en udfordring for James Price, da han skulle ride på hest trods en stærk allergi over for firbenede gangere.
Gasblå i hovedet
- Jeg holder frygteligt meget af heste, men jeg er ustyrligt allergiker. Jeg blev sendt til ridning som seksårig af mine forældre, og de kunne ikke forstå, at jeg var ved at dø flere gange hver gang, jeg havde været til ridning. Især når jeg havde stået inde i stalden og striglet den søde hest, så var jeg gasblå i hovedet, og jeg kunne ikke trække vejret, forklarede den 65-årige tv-kok til mediet.
