Jakob Ellemann-Jensen svinger kortet
Smider tocifret millionbeløb for charmerende hus Holte
Jakob Ellemann-Jensen og hustruen Anne Marie Preisler har købt et nyt hus i Holte i Nordsjælland til 17,5 millioner kroner.
Den tidligere Venstre-formand bekræfter selv handlen over for Ekstra Bladet, hvor han fortæller, at familien glæder sig til at flytte ind i det nye hjem.
Faldt for det
- Vi er sikre på, at vi bliver glade for at bo her. Det er et charmerende, gammelt hus. Det faldt vi for, siger han til mediet.
Parret flytter fra Birkerød, hvor deres hidtidige hus har været sat til salg for 8,5 millioner kroner.
Endnu ukendt
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen er boligen solgt, men salgsprisen er endnu ukendt.
Det nye hus skal danne rammen om den sammenbragte familie.
Jakob Ellemann-Jensen har to børn fra et tidligere ægteskab og to børn med Anne Marie Preisler.
Ekstra Bladet skriver også, at prisen på 17,5 millioner er en halv million lavere end sidste års udbudspris på 18 millioner.