Hun er den yngste milliardær i historien

Kylie Jenner er nok mest kendt for sin medvirken i realityprogrammet "Keeping Up With The Kardashians".

Kylie Jenner er nu officielt den yngste nogensinde til at blive kaldt milliardær. På den nye rigdoms-liste er også flere danskere. Klik videre og se nogle af dem. Foto: Scanpix
Kylie Jenner er nu officielt den yngste nogensinde til at blive kaldt milliardær. På den nye rigdoms-liste er også flere danskere. Klik videre og se nogle af dem. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Kylie Jenner er den yngste nogensinde til at skabe sin egen milliardformue i dollar. Det skriver det amerikanske magasinet Forbes, der tirsdag har udgivet sin årlige liste over verdens rigeste personer.

Forbes Magazine vurderer, at den 21-årige amerikanske kvinde har en formue på en milliard dollar eller omkring 6,6 milliarder danske kroner. Dermed slår Kylie Jenner Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der først opnåede titlen i en alder af 23 år.

– Jeg havde ikke forventet noget. Jeg har ikke forudset fremtiden. Men (anerkendelsen red.) føles virkelig god. Det er et rart klap på skulderen, siger Kylie Jenner til Forbes.

Kylie Jenner, som blev verdensberømt igennem realityprogrammet “Keeping Up with The Kardashians”, har spundet guld på sin berømmelse samt salg af egne skønhedsprodukter. Hendes makeup-virksomhed, Kylie Cosmetics, vurderes alene at være mindst 900 millioner dollar værd. Virksomheden stiftede hun i 2015.

Social media-fænomen

Kylie Jenner bruger aktivt sociale medier som Snapchat, Instagram, Facebook og Twitter som en del af hendes markedsføring af produkterne, hvor mere end 175 millioner personer verden over følger tv-personligheden.

Selv om Kylie Jenner topper listen som den yngste milliardær, så lander hun som nummer 2057 på Forbes’ samlede liste over verdens milliardærer.

Verdens rigeste person i 2019 er igen Amazons stifter og leder, Jeff Bezos, med en formue på 131 milliarder dollar. Dernæst følger Bill Gates, grundlægger af Microsoft, der er god for 96 milliarder dollar.

10 danskere

10 danskere har ifølge Børsen også en plads på den eksklusive liste. Højest på listen står Anders Holch Povlsen, stifter og ejer af Bestseller, på en plads som nummer 252 med omkring 42 milliarder kroner.

Niels Peter Louis-Hansen, næstformand i danske Coloplast, Lego-familien med Kjeld Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard samt Lars Larsen fra Jysk er også blandt verdens rigeste.

Powered by Labrador CMS