Hemmeligt gift i Portofino

Sia viet i Villa Olivetta, der tilhører designerduoen Dolce og Gabbana

Udgivet Opdateret

Den australske verdensstjerne Sia er blevet gift.

Ifølge People sagde hun og kæresten Dan Bernard ja til hinanden i weekenden ved en beskeden ceremoni i Portofino, Italien.

I Villa Olivetta

Angiveligt i 'Villa Olivetta', der ejes af designer-duoen Domenico Dolce og Stefano Gabbana, og hvor også Kourtney Kardashian og Travis Barker tidligere er blevet gift.

Den 47-årige sanger, hvis fulde navn er Sia Kate Isobelle Furler, er kendt for at skjule sit ansigt, når hun giver koncert.

Bragede igennem i 2014

Hun bragede igennem globalt i 2014 med albummet '1000 Forms of Fear' og singlen 'Chandelier'.

Sia har tidligere været gift med filmproducenten Erik Anders Lang.

Parret blev skilt i 2016.

Det vides ikke præcis, hvor længe hun har dannet par med Dan Bernard, som hun nu kan kalde sin ægtemand.

47-årige Sia, der er kendt for at skjule sit ansigt for publikum, når hun optræder.
47-årige Sia, der er kendt for at skjule sit ansigt for publikum, når hun optræder.

      

Powered by Labrador CMS