Harry og Meghan gradbøjer aftale med dronningen
Hertugen og hertuginden af Sussex bruger stadig deres royale monogram.
At hertugen og hertuinden af Sussex bakker op om frivilligheden er der ikke noget nyt i. Det har de gjort både før og under corona-krisen. Alligevel har et brev til organisationen StreetGames vakt en vis undren. Det vender vi tilbage til.
Artiklen fortsætter under videoen
StreetGames frivillige hjælper blandt andet med at levere måltider til udsatte i London og det var det enorme arbejde, Harry og Meghan via brevet gerne ville takke dem for.
Så langt så godt.
Parret fratrådte som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus med udgange i august i år. I den forbindelse frasagde de sig blandt andet deres apanage ligesom det blev aftalt med dronning Elizabeth, de ikke længere kan bruge deres royale roller og titler i forbindelse med privat promovering.
Det er i forbindelse med netop deres royale rolle og titler, det nye brev, der er delt af StreetGames på Instagram, har fået nogen til at løfte øjenbrynene. For selv om det godt nok kun er underskrevet ‘Harry og Meghan’ og uden brug af titler, er det i brevhovedet forsynet med parrets såkaldte ‘coronet’, som er et symbol, der signalerer deres tilhørsforhold til prins Charles.
De fik det tildelt og tilladelse til at benytte det, da de blev gift.
Symbolet benyttes også af hertugen og hertuginden af Cambridge da William og Harry jo er brødre og det skulle være netop tilhørsforholdet til prins Charles, der gør, at Harry tilsyneladende fortsat kan bruge det.