Har været syg hele ugen

Feber og forkølelse gjorde ’Vild med Dans’ ekstra hårdt for Jasmin Lind 

Offentliggjort

Hun klagede sig ikke et sekund, men Jasmin Lind har haft en hård uge med feber og forkølelse, inden hun sprang ud med Michael Olesen i en rørende vals i ’Vild med Dans’-programmet til fordel for ’Knæk Cancer’ fredag aften.

Jasmin LInd

- Men mon ikke jeg er rask søndag, hvor vi går i gang med træningen igen, sagde den 25-årige youtuber håbefuldt til Kendte.dk efter showet.

Jasmin Lind og hendes mor, der kiggede med i dansestudiet fredag aften.

Flad for energi

- Heldigvis var valsen ikke så fysisk anstrengende som sambaen i sidste uge. Jeg ville nok have været helt flad for energi, hvis jeg skulle have gennemført den, fortsatte Jasmin Lind, der dansede en rørende hyldest til sin far, som hun mistede til cancer, da hun var ganske lille.

Jasmin Lind i en rørende dans med billedet af sin afdøde far i 'Vild med Dans'.

- Det gik helt ind i hjertet, og min mor var også med i studiet.

Han dansede rundt

I forbindelse med dansen fik Michael Olesen indblik i hendes fars liv gennem videoer, billeder og fortællinger.

Jasmin Lind og Michael Olesen

- Det er fantastisk at få lov til at komme så tæt på. Det var tydeligt at se, at det var din far, og vi så videoer, hvor han dansede rundt. Han var et stort smil, og det er du også, lød det fra Michael Olesen.

'Vild med dans' formåede at samle et kæmpe millionbeløb ind på 'Knæk Cancer'-aftenen.
Powered by Labrador CMS