Har travlt

’Badehotellet’-skuespilleren er klar til Cirkusrevyen

Udgivet Opdateret

Rollerne er fordelt, og Bodil Jørgensen skal debutere som den lille Irma-pige i Cirkusrevyen.

Det sker ved premieren 11. maj i teltet på Bakken nord for København.

- Det er en sjov og finurlig sketch. Jeg er fra Jylland, og har som barn ikke oplevet butikkerne, der kun fandtes på Sjælland, fortæller den 62-årige skuespiller til kendte.dk.

Irma blev nemlig for nylig nedlagt af ejeren Coop Danmark efter 137 år, og med det faktum in mente er der skrevet nummeret, ’Den Lille Irmapige’.

Men det berømte vartegn i skikkelse af Bodil Jørgensen kommer sikkert til at leve videre.

Med oprejst pande

- Irma pigen går sit endeligt i møde, men med oprejst pande i vores udgave, fortæller hun.

- Jeg har også hørt, at japanerne køber samlerobjekter med alt, hvad der har med Irma at gøre, herunder plastikposer, siger hun iført Irma-pigens klassiske blå kjole, hvid skjorte og med sløjfe i håret.

Samtidig med Cirkusrevyen skal Bodil Jørgensen til optagelser af nye afsnit af 'Badehotellet', der sendes i det nye år og herefter nedlægges
Samtidig med Cirkusrevyen skal Bodil Jørgensen til optagelser af nye afsnit af 'Badehotellet', der sendes i det nye år og herefter nedlægges

Affektionsværdi

Hendes kostume har dermed fået en utilsigtet høj affektionsværdi.

- Så det er med at passe på det, lyder det fra Bodil, der sammen med Merete Mærkedahl også har et nummer om ’Badehotellet’, hvor de begge har foldet sig ud i krøniken.

Samtidig med Cirkusrevyen kører, skal skuespillerne til optagelser af nye afsnit af den populære TV 2-serie, der sendes i det nye år og herefter nedlægges.

Bodil Jørgensen skal lige vænne sig til de tekniske muligheder i teltet på Bakken, hvor Cirkusrevyen spilles fra 11. maj.
Bodil Jørgensen skal lige vænne sig til de tekniske muligheder i teltet på Bakken, hvor Cirkusrevyen spilles fra 11. maj.
Powered by Labrador CMS