Håndboldstjernen mødes stadig med dem

Anne Dorthe Tanderup præsenterede sin personlige og ærlige erindringsbog på bogmesse

Offentliggjort

En af dansk kvindehåndbolds største profiler gennem tiderne, Anne Dorthe Tanderup, har udgivet bogen ’På Udebane’, som hun præsenterede i weekenden på Bogforum i København.

- Jeg er tilfreds og stolt, og synes, den bliver godt modtaget, sagde den 53-årige håndboldstjerne til Kendte.dk.

Anne Dorthe Tanderup har skrevet bogen 'På Udebane'

Vildt glad

- Målet var at få os til at tænke lidt over livet, og den er heldigvis blevet til mere end en håndbold-bog, og det er jeg vildt glad for, forklarede hun, der også blev interviewet af Sørine Gotfredsen på Kristeligt Dagblads stand, inden hun kastede sig over bogsigneringer.

Anne Dorthe Tanderup signerer sin bog til en køber på Bogforum

- Mit budskab er også, at man altså ikke er færdig, fordi man er fyldt 50 år. Så her handler det om at bruge sin erfaring, lød det videre.

Planer om foredrag

- Jeg kan virkelig godt lide at skabe inspiration og håb hos andre, og så vil jeg gerne have, at vi lærer os selv bedre at kende. Det er det vigtigste, sagde den tidligere håndboldstjerne, der går med planer at holde foredrag.

Anne Dorthe Tanderup begejstrede på håndboldbanen sammen med andre jernhårde ladies som Anja Andersen, Camilla Andersen, Janne Kolling og Rikke Solberg i årene 1987-1996, hvor de vandt en stribe OL-, VM- og EM-guldmedaljer.

Håndboldstjernen blev interviewet af Sørine Gotfredsen på Bogforum

Mødes med dem

- Og når jeg er færdig, tager jeg toget til Aarhus, hvor vi faktisk skal mødes igen. Det er en tradition, vi gør en gang om året, afslørede Anne Dorthe Tanderup.

- Pigerne har betydet så meget for mit liv, så det er en dyb ting at møde dem med jævne mellemrum og høre, hvordan det går, sagde hun.

Anne Dorthe Tanderups nye bog
Powered by Labrador CMS