Første gang siden far blev degraderet

Besøgte hospital, hvor hun selv fødte

Offentliggjort

I torsdags blev det officielt.

Prins Andrew var ikke længere prins, men bare Andrew Mountbatten Windsor.

Det blev offentliggjort i "The Gazette", der er Storbritanniens officielle offentlige register.

Der stod, at kong Charles har erklæret, at Andrew Mountbatten Windsor "ikke længere har ret til at bære eller nyde privilegierne" af hverken betegnelsen "Kongelig Højhed" eller titlen "prins".

Andrews to døtre, Beatrice og Eugenie har ikke offentligt kommenteret deres fars deroute.

De to beholder i øvrigt deres prinsesse-titler, selv om deres far er blevet degraderet til almindelig borger med et lidt usædvanligt efternavn.

Andrew blev ikke nævnt med et ord, da prinsesse Beatrice besøgte hospitalet, hvor hun fødte sin datter i januar.

Ude for første gang

Mandag viste prinsesse Beatrice sig for første gang, siden Andrew er blevet strippet for noget nær samtlige titler på nær en norsk orden.

Hun var på besøg Chelsea og Westminster Hospital, hvor hun fødte sin datter, Athena, i januar.

Det skriver billedbladet.dk.

Men faderen blev ikke nævnt med et ord ved besøget.

Datteren blev født alt for tidligt og fik en hård start på livet.

Efter den voldsomme oplevelse er prinsesse Beatrice blevet protektor for organisationen "Borne", der økonomisk støtter forskning i, hvordan man forebygger for tidligere fødsler og mere generelt undersøger hvorfor børn fødes for tidligt.

Powered by Labrador CMS