Gør det igen

Julie Berthelsen laver larm med 'Poptös' i sommerens løb

Offentliggjort

Det, som sidste år bare var en skør idé, har fået vinger.

Julie Berthelsen blev i 2023 sat sammen med Maria Montell, Saszeline og Julie 'Blå Øjne' Ruggaard for at optræde på ’Vi Elsker 90’erne’-festivalturnéen.

Julie Berthelsen

Men det har nu udviklet sig til mere under navnet 'Poptös'.

- Jeg har faktisk ikke været på så mange festivaler, men det skal jeg nu, afslørede den 46-årige dansk-grønlandske sanger til Kendte.dk ved premieren på 'Materialists' i Reservoir i Carlsberg Byen.

Så toget kører altså videre.

Inspirerende oplevelse

- Det lød sjovt, vi øvede os, lavede noget koreografi, og så fik vi alle en dejlig følelse af: Hold kæft, hvor er det sjovt. Alene det at være på scenen sammen med de andre er en inspirerende oplevelse fremfor at være solo. Så skiftes vi til at synge, og det er dejligt, forklarede Julie Berthelsen.

Ud over 'Poptös' skal hun også en tur til Grønland og Færøerne og optræde i Tivoli med sin nye sangmakker, Rasmus Lyberth.

- Så en masse dejlig musik hen over sommeren, lød det.

Julie 'Blå Øjne' Ruggaard, Saszeline Emmanuelle fra ’Soap’, Maria Montell og Julie Berthelsen har dannet pigegruppe 'Poptös'.
Powered by Labrador CMS