Julie Berthelsen har vejet 100 kilo

Den grønlandske sanger åbner op om kampen mod vægten

Offentliggjort

I TV 2-programmet 'Snyd din alder' åbner Julie Berthelsen op om en lang og opslidende kamp med vægten, som har præget hende i mange år. 

Det skriver BILLED-BLADET, som har set programmet.

Mærkes på psyken

Julie Berthelsen svinger i vægt

- Jeg har manglet motivation i mange år. De sidste 10-15 år har jeg svinget med i hvert fald 10 kilo, og det har jeg kunnet mærke meget på min psyke, siger hun i programmet.

Sangerinden fortæller, at hun gentagne gange har oplevet at tabe sig for derefter at tage kiloene på igen, og at de konstante udsving har haft en stor psykisk betydning. 

Op og ned

Vægten har svinget mellem alt fra 68 til 100 kilo, og hun følte, at hun havde prøvet alt for at smide de overflødige kilo.

Kampen begyndte for alvor i forbindelse med hendes graviditet for knap 14 år siden, hvorefter vægten er gået op og ned.

I programmet deltager Julie Berthelsen i et 12-ugers forløb, hvor hun blandt andet skal undvære ultraforarbejdet mad, følge de officielle kostråd og kombinere det med motion.

Ved programmets start bliver hendes vægt målt til 84,4 kilo.

Forløbet markerer et nyt forsøg på at finde en mere holdbar løsning efter mange år med diæter og kure, som ifølge hende selv ikke har givet varige resultater. 

Hvordan eksperimentet ender, afsløres senere i sæsonen.

Powered by Labrador CMS