Død af grusom sygdom
Michael Patrick blev blot 35 år gammel
Skuespilleren Michael Patrick, der blandt andet medvirkede i 'Game og Thrones' er gået bort.
Han døde tirsdag aften på et hospice i Belfast, Nordirland.
Det afslører hans hustru, Naomi Sheehan, ifølge TMZ i et opslag på Instagram.
Den triste nyhed kommer bare to år efter, han blev diagnosticeret med den grusomme sygdom MND, der angriber de motoriske nerver i hjerne og rygmarv og som fører til fører til muskelsvind samt lammelse af åndedrætsfunktionen.
Omgivet af familie og venner
På Instagram fortæller Naomi Sheehan, at hendes mand var blevet indlagt på hospice 10 dage forinden sin død, og at han sov stille ind omgivet af familie og venner.
"Ord kan ikke beskrive, hvor knuste vore hjerter er," skriver hun videre.
Ud over 'Game of Thrones' er Michael Patrick også kendt for sin medvirken i serier som 'Blue Lights', 'My Left Nut' og 'This Town'.
Han blev blot 35 år gammel.