Går i mors fodspor

Vil vinde OL-guld i badminton

Udgivet Opdateret

Camilla Martin har ikke set meget til familien i løbet af sommeren. Det har med andre ord været svært at få samling på tropperne til fællesferie.

Men i weekenden lykkedes det for hende at få hanket op i sønnen, 14-årige Elias, så de sammen kunne gå til Grøn Koncert i Valbyparken.

Her oplevede de blandt andre Aqua, Medina og L.O.C.

Musik som i gamle dage

Camilla Martin fik lidt mor og søn-tid sammen på Grøn Koncert Valby.
Camilla Martin fik lidt mor og søn-tid sammen på Grøn Koncert Valby.

- Vi er ude for at hygge os mor og søn. Det er sjovt at lytte til musik, som jeg selv gjorde det som yngre, sagde den 49-årige TV 2 Sport-vært og tidligere badmintonstjerne.

Sommeren har hun tilbragt hjemme.

Går efter guld

- Der er ikke sket noget som helst her, lød det videre.

- Elias har været i Hong Kong sammen med sin far for at spille badminton, og den store søn Lucas på 17 har brugt tid på at tage kørekort i sommerens løb, forklarede Camilla Martin.

- Elias mener at han vil gå i sin mors fodspor, og han satser på at fange en OL-medalje, som jeg aldrig fik, sagde hun, der i karrieren dog nåede at lande sølv ved OL i Sydney år 2000.

Det kan også noget

- Så jeg har bare været hjemme, men det kan også noget. Jeg har rejst meget i mit liv, sagde hun, der sådan set har nydt sin ’staycation’.

- Nu skal jeg i gang med fodboldsæsonen, og så er der VM i badminton i Royal Arena, sagde hun om de kommende planer.

Powered by Labrador CMS