Fundet dræbt af skud

Moses J. Moseley blev blot 31 år gammel

Den amerikanske skuespiller Moses J. Moseley blev onsdag fundet skuddræbt i sin bil, efter han få dage forinden var blevet meldt savnet af familien.
Udgivet Opdateret

Den amerikanske skuespiller Moses J. Moseley er gået bort blot 31 år gammel.

Han blev onsdag den 26. januar fundet skuddræbt i sin bil i byen Stockbridge i Georgia, USA, efter han tidligere samme uge var blevet meldt savnet af familien.

Det skriver blandt andet New York Post.

Efterforske som selvmord

Kilder ved politiet fortæller, at den unge skuespillers død efterforskes som selvmord.

Moses J. Moseley slog for alvor sit navn fast i i AMCs 'The Walking Dead', hvor han medvirkede fra 2012 til 2015.

Fortid som model

Han vil desuden blive husket for roller i TV-produktionerne 'Watchmen' , 'American Soul' og 'Queen of the South'.

Moses J. Moseley studerede oprindeligt jura ved Georgia State University og var desuden model i nogle år, inden han skiftede spor og trådte ind i skuespillerverdenen.

Powered by Labrador CMS