Frieri gik bogstavelig talt i fisk

Man skal være påpasselig og grundig, når man udvælger sin 'wingman'.

Nogenlunde således skulle det vel have set ud. Men sådan gik det ikke. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Man bør måske lige undersøge og vurdere sine betroede hjælperes evner nøje, inden man udvælger en ‘wingman’ til en helt særlig opgave. Det er en lille video, der er gået viralt på de sociale medier, et ‘gribende’ eksempel på. Se den i bunden af artiklen.

Det skal dog lige nævnes, at Kendte.dk ikke har fået verificeret ægtheden af den lille happening. Men vi vover pelsen.

Artiklen fortsætter under videoen

Historien er den, at en ung mand på romantisk og overraskende vis vil fri til sin kæreste. Scenen er en lystbåd og udsigten formidabel.

Så mens hun står ved rælingen går han på knæ og påbegynder sit forehavende. Men det går helt galt. For den person frieren har allieret sig med til at kaste ringen hen til sig, er med alt tydelighed ikke opgaven voksen. Kan kaster mindst en meter for højt – og plask. Ringen forsvinder i bølgen blå.

En af de tilstedeværende træder dog med det samme i karakter og springer i baljen for at redde situationen. Om det er med succes, melder historien ikke noget om.

Ifølge det amerikanske medie TMZ vides det iøvrigt heller ikke om den uheldige frier fik et ja fra sin udvalgte.

Powered by Labrador CMS