Få fingrene helt ned i 'Bagedyst'-dejen

Nu har du chancen for at komme med i sæson 13 af DR's uhyre populære 'Den store bagedyst'

Der kommer også en en sæson 13. af DR's uhyre populære 'Den store bagedyst', og jagten på nye deltagere er skudt ind.

Det afslører kanalen i et opslag på Instagram.

- Elsker du at bage? Og er du god til det?, spørger DR i opslaget, hvor det også fremgår, at ansøgningsfristen er den 17. december.

Skal være fyldt 16 år

På DR's hjemmeside kan man se, at ansøgerne skal være fyldt 16 år for at komme i betragtning. 

Det er desuden et krav, at ansøgerens hovedindkomst ikke stammer fra kommerciel bagning eller madlavning i et professionelt miljø, og at man aldrig har arbejdet på fuld tid med bagning.

Typisk på hverdage

Og så skal man også have masser af huller i kalenderen i tre måneder.

Optagelserne til programmerne foregår nemlig typisk på hverdage i april, maj og juni måned.

Se mere om tilmeldingen her.

DR har nu skudt jagten ind på deltagere til endnu en sæson af 'Den Store Bagedyst'

 

Powered by Labrador CMS