Bagedystvinder var ramt af stress
Annemette Voss fortæller om voldsom periode
Annemette Voss har i mange år haft travlt med både virksomhed, bøger og sociale medier.
Men i sommeren 2024 sagde kroppen stop, og den tidligere vinder af Den store bagedyst blev ramt af alvorlig stress.
Det skriver alt.dk.
Frygtede hjertestop
- Jeg lå i fosterstilling og rystede og kan faktisk ikke huske særlig meget fra den periode. Jeg var så bange, at jeg flere gange sagde til min mand, inden jeg skulle sove, at hvis jeg ikke vågnede næste morgen, skulle han vide, hvor meget jeg elskede ham og børnene, og hvor glad jeg var for mit liv. Jeg følte, jeg kunne få et hjertestop når som helst , fortæller Annemette Voss til mediet.
Gentænkte arbejdslivet
Ifølge interviewet var hun fuldtidssygemeldt i fire måneder og derefter deltidssygemeldt i næsten et halvt år.
Den voldsomme oplevelse fik hende samtidig til at gentænke sit arbejdsliv.
Hun valgte blandt andet at stoppe som kommerciel influencer og flytte med familien til Vejle for at skabe en mere rolig hverdag.