Er gået fra hinanden

Kærligheden er bristet mellem sangeren Saba og danseren Aviaya Rønnow Steinø

Offentliggjort

Forholdet er forbi mellem grandprixstjernen Saba og danseren og musicalskuespilleren Aviaya Rønnow Steinø.

Det siger Saba til Se og Hør.

- Nogle gange passer man bare ikke sammen. Det har været et hårdt år for mig især, og det er klart, at det jo også kan mærkes på privatlivet, siger Saba til ugebladet og understreger, at alt stadig er godt mellem de to, selv om de ikke længere danner par.

Fælles bekendte

Selv om Saba og Aviaya Rønnow Steinø ikke længere danner par, er forholdet mellem de to stadig godt, lyder det.

Saba og Aviaya Rønnow Steinø mødte hinanden gennem branchen. De har begge arbejdet på Østre Gasværk Teatret i København, og så har de også fælles bekendte, og det var derigennem, at der opstod sød musik.

På plads

Saba har været på scenen i musicalen "Hair" i 2023 som barselsvikar for sin tvillingsøster, Andrea Lykke Oehlenschlæger, mens at Aviaya Rønnow Steinø flere gange har arbejdet på teatret. Blandt andet i forestillingen "Another Brick on The Wall".

Aviaya Rønnow Steinø var på plads i Malmö Arena i Sverige sidste år for at heppe på Saba, der repræsenterede Danmark i det internationale melodigrandprix, Eurovision, med sangen "Sand".

Powered by Labrador CMS