Er blevet forældre

Med sensommeren er rapperen Uso og skuespillerinden Lykke Sand blevet forældre for første gang

Lykke Sand og Uso mødte hinanden under optagelserne til rapperens musikvideo 'Vi er så fine' tilbage i 2015. Efter fire års forhold giftede parret sig i sensommeren 2019, og nu har de altså udvidet familien. (Arkivfoto)
Lykke Sand og Uso mødte hinanden under optagelserne til rapperens musikvideo "Vi er så fine" tilbage i 2015. Efter fire års forhold giftede parret sig i sensommeren 2019, og nu har de altså udvidet familien. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Der er sand sommerlykke hos rapperen Uso og hans celebre hustru, skuespillerinden Lykke Sand.

De er nemlig blevet forældre for første gang. Det afslører Lykke Sand på Instagram, hvor hun har delt et barnevognsbillede fra en trilletur med den lille ny.

- Med ét var vores verden forandret for altid. Det fineste, lille væsen har indtaget vores liv, og kærligheden har aldrig været større, skriver Lykke Sand i opslaget og fortsætter:

- Dagene flyder sammen, og de søvnløse nætter er smurt ind i mælk. Alt er lige, som det skal være, lyder det fra den nybagte mor.

Ud af coronaboblen

Selv om familieforøgelsen vækker stor glæde, så har Lykke Sand ikke været helt forskånet i løbet af graviditeten.

- Forleden smagte jeg lidt på livet uden for coronaboblen. Og jeg ved nu, at jeg kan danse rundt i bare fødder i hvert fald i 25 minutter, før halsbrand og vand i kroppen overtager showet, skrev hun i april på sin Instagram-profil.

Nu hvor den lille ny er ankommet, så bliver parrets hverdag mest til en familieboble.

Lykke Sand og Uso mødte hinanden under optagelserne til rapperens musikvideo 'Vi er så fine' tilbage i 2015. Efter fire års forhold giftede parret sig i sensommeren 2019, og nu har de altså udvidet familien. (Arkivfoto)
Lykke Sand og Uso mødte hinanden under optagelserne til rapperens musikvideo "Vi er så fine" tilbage i 2015. Efter fire års forhold giftede parret sig i sensommeren 2019, og nu har de altså udvidet familien. (Arkivfoto)

Tilbage i april sagde Lykke Sand nemlig sådan til Se og Hør:

- Jeg vil rigtig gerne holde barsel, og det vil Uso også gerne. Vi skal bare have noget ro på i starten og finde ud af, hvad det er, der har ramt os.

- Det næste lange stykke tid bliver på babyens præmisser, og så følger vi med, så godt som vi kan, forklarede hun til ugebladet.

Kendt fra tv-serier og film

Lykke Sand er kendt fra en række tv-serier og film som "Rita", "Rejseholdet" og "Midsommer".

Hun giftede sig i 2019 med den speedrappende rimsmed Uso, som bærer det borgerlige navn Ausamah Saeed og har hits som "Hey Shorty" og "Skru op" på cv'et.

Det var også musikken, der i sin tid bragte den 39-årige skuespillerinde og den 40-årige rapper sammen.

De mødte nemlig hinanden under optagelserne af musikvideoen til Usos nummer "Vi er så fine" tilbage i 2015.

Efter fire års forhold giftede parret sig i sensommeren 2019, og nu har de altså udvidet familien her to år efter.

Powered by Labrador CMS