Elizabeth aflyser alt

Den planlagte for-jule frokost for familien er aflyst

Dronning Elizabeth har valgt at aflyse julefrokosten.
Udgivet Opdateret

Dronning Elizabeth har netop aflyst en planlagt julefrokost med den nærmeste familie.

Det sker for at begrænse risikoen for at blive smittet med corona, oplyser kilder på Buckingham Palace ifølge Reuters.

Julefrokosten skulle have fundet sted før selve juleaften.

Bedst for alle

- Der er tale om rettidig omhu. Det er trist, at frokosten er aflyst. Men det er vores overbevisning, at det er bedst for alle, siger kilden.

Den 95-årige monark tilbringer under pandemien hovedparten af tiden på Windsor Castle, der ligger vest for London. 

Powered by Labrador CMS