Dropper festligheder på slottet

Den svenske konge aflyser to traditionelle forårsbegivenheder

Udgivet Opdateret

Svenske kong Carl Gustaf, der for nylig gennemgik en hjerteoperation, er kendt for at holde de royale traditioner i hævd.

Blandt hvert år at afholde to store festlige arrangementer for diplomater og repræsentanter fra embedsværket på slottet i Stockholm.

Stor begivenhed venter

Men ifølge Svensk Damtidning bliver det ikke til noget i år.

Det er dog ikke kongens helbred, der er årsag til aflysningerne, men derimod en stor og glædelig begivenhed senere på året.

50 år på tronen

Kong Carl Gustaf kan nemlig i år fejre 50 års jubilæum som Sveriges regent.

– På grund af fejringen af kongens 50 år på tronen, er der ingen repræsentative middage i løbet af foråret, forklarer Margareta Thorgren, informationschef ved hoffet, til det svenske medie.

Kulminerer med gallamiddag

 Det kongelige jubilæum vil blive markeret med en række begivenheder i løbet af året og kulminere med en stor gallamiddag med blandt andet repræsentanter fra flere andre kongehuse på gæstelisten.

Kong Carl Gustaf kan til september fejre 50-års jubilæum som Sveriges regent.
Kong Carl Gustaf kan til september fejre 50-års jubilæum som Sveriges regent.
Powered by Labrador CMS