Dronningen siger blankt nej

Harry kan glemme alt om hjælp fra dronning Elizabeth

Dronning Elizabeth har angiveligt ikke tænkt sig at bakke op om prins Harrys ønske om politibeskyttelse, når han befinder sig i Storbritannien.
Dronning Elizabeth har angiveligt ikke tænkt sig at bakke op om prins Harrys ønske om politibeskyttelse, når han befinder sig i Storbritannien.
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Elizabeth har ikke tænkt sig at træde til og bede sin regering tilbyde politibeskyttelse af prins Harry og hans familie, når de er i Storbritannien.

Det skriver blandt andet The Sun.

Overvejer retssag

Retten til politibeskyttelse mistede Harry i forbindelse med, at han og hertuginden Meghan i 2020 valgte at træde tilbage fra inderkredsen i kongefamilien og flyttede til USA.

Nu kæmper han for at få den tilbage - mod egenbetaling - og skulle sågar overveje at trække regeringen i retten for at nå sit mål. 

Ikke et våben for de rige og berømte

Men har har fået at vide, at britisk politi ikke er en privat styrke og 'et våben', der kan lejes af de rige og berømte. 

Og dronningen er tilsyneladende enig i den betragtning.

- Hendes Majestæt vil ikke give efter for hans krav, siger en royal kilde til The Sun. 

Kilden forklarer også, at en sag mellem hendes barnebarn og regeringen er det sidste dronningen ønsker at blive trukket ind i.

Powered by Labrador CMS