Dronningen overraskede: -Rimelig usandsynligt

Danske Spil gør det muligt for danskerne at spille på dronning Margrethes nytårstale. Et ord snød dem.

Udgivet Opdateret

Millioner af danskere lytter med, når dronningen holder sin nytårstale, men hvert år er der nogle udvalgte, der spidser ørerne en smule mere.

Det er nemlig muligt at oddse på ord, som dronningen kan bruge i sin nytårstale, og et af de ord, som dronningen faktisk brugte, kom bag på Danske Spil.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danske Spil.

Rimelig usandsynligt

I dronningens 48. nytårstale tog hun fusen på Danske Spil, der have en lang liste af ord, som danskerne kunne oddse på, om hun ville sige.

Danske Spil havde ikke forventet, at hun ville sige Facebook til trods for, at den var på listen.

– Vi vurderede, at det var rimelig usandsynligt, at dronningen ville nævne Facebook i sin nytårstale, og derfor var der forholdsvis høje odds på det ord. Det har omkring 200 spillere fået gavn af, siger Peter Emmike, der er oddsansvarlig i Danske Spil.

Det er anden gang, at Dronningen nævner Facebook i sine nytårstaler. Første gang var i 2012.

Over 5000 gevinster

Efter en større optælling nævnte dronningen 26 af de 265 ord, som danskerne kunne spille på ved Danske Spil.

Grænsen, fødselsdag og genforening var nogle af de ord, der var flest, der havde gættet på. Aller flest troede dog, at dronningen ville sige søens folk i sin nytårstale til trods for, at hun aldrig nogensinde har sagt det før.

Danske Spil oplyser, at der var over 5000 gevinstgivende kuponer på ord fra talen.

Powered by Labrador CMS