Dronningen har skabt noget helt særligt

Dronning Margrethe har kreeret et nyt messehagel til Graasten Slotskirke.

Dronningen har kreeret en helt særlig udsmykning til Gråsten Slotskirke, som snart bliver afsløret. Klik videre og se andre af Dronningens mange kreationer. Foto: Scanpix
Dronningen har kreeret en helt særlig udsmykning til Gråsten Slotskirke, som snart bliver afsløret. Klik videre og se andre af Dronningens mange kreationer. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe har været i arbejdstøjet og er nu klar til at præsentere et nyt messehagel, der skal bruges i Graasten Slotskirke.

Messehaglen supplerer og udgør sammen med det antependium, dronningen udarbejdede til slotskirken sidste år, et helt nyt sæt. Det supplerer dronning Ingrids antependium og messehagel fra 1943, oplyser Kongehuset.

Stilen, designet og farvevalget fra Dronningens antependium er videreført, og inspirationen til messehaglens broderier har Dronningen hentet fra naturen omkring Graasten Slot samt udvalgte salmer, oplyses det.

Således har dronningen indarbejdet elementer af vand, kildevæld og søer. På messehaglens kantebånd og bagstykke har Dronningen broderet linjer fra salmerne ”Som tørstig hjort”, ”Alle mine kilder”, ”I al sin glans” og ”Hil dig frelser”.

Særlige teknikker

Ifølge Kongehuset har dronningen brugt teknikker, der ikke er set i Danmark i 40 år.

Artiklen fortsætter under videoen

Fælles for antependiet, der blev taget i brug den 29. juli 2018, og messehaglen er, at Dronningen har anvendt broderiteknikken petitpoint, hvor detaljer fremstår diagonalt med halve korssting.

Flere kreationer

Det er bestemt ikke første gang, at Dronningen har hjulpet med udsmykningen til en kirke.

Ifølge Kongehusets hjemmeside har hun blandt andet lavet messehagler til Haderslev Domkirke i 1988 og Holmens Kirke i 2012, bispekåber til Viborg Domkirke i 1989, Aarhus Domkirke i 1999 og Aalborg Domkirke i 2006.

I 2017 broderede hun ligeledes et antependium til Slotskirken i Wittenberg.

Du kan se billeder af nogle af Dronningens tidligere kreationer i galleriet ovenfor.

Messehaglen vil blive anvendt for første gang ved en festgudstjeneste i slotskirken søndag den 21. juli klokken 9.30.

Powered by Labrador CMS