Dræbt i tragisk ulykke

Østrigsk motocross-stortalent fanget i lavine under skitur med kammerater

Motocross-stortalentet Rene Hofer blev lørdag dræbt af en lavine under en skitur på bjerget Lachenspitze i den østrigske delstat Salzburg.
Motocross-stortalentet Rene Hofer blev lørdag dræbt af en lavine under en skitur på bjerget Lachenspitze i den østrigske delstat Salzburg.
Udgivet Opdateret

Lørdag den 4. december omkom tre personer efter at være blevet fanget i en lavine på bjerget Lachenspitze i den østrigske delstat Salzburg.

En af de omkomne er det østrigske motocross-stortalent Rene Hofer.

Det skriver hans team, KTM, på Facebook.

"Hele KTM-familien er i dyb sorg over den tragiske nyhed om, at MX2-fabrikskøreren Rene Hofer sammen med to af sine venner er døde efter en ski-ulykke i Østrig," skriver teamet blandt andet i opslaget. 

Det fremgår desuden, at Rene Hofer ikke blot vil blive husket som flerdobbelt juniormester og GP-vinder, men også som en imødekommende, livsglad og venlig personlighed med et altid nærværende smil.

Del af større gruppe 

De tre dræbte var en del af en gruppe på i alt 11 kammerater, alle under 30 år, der blev fanget af lavinen. 

Lachenspitze er beligende i kommunen Tweng, ikke ret langt fra de populære skisportssteder Bad Gastein og Wagrain.

Rene Hofer blev blot 19 år gammel.

Powered by Labrador CMS