Døde torsdag omgivet af sine kære
Oscar-nominerede Pauline Collins blev 85 år gammel
Den britiske skuespiller Pauline Collins er gået bort.
Hun døde torsdag omgivet af sine kære på et plejehjem i London efter flere års kamp mod Parkinsons.
Det skriver blandt andet The Sun.
Vil blive dybt savnet
Den triste nyhed er også blevet bekræftet af familien.
"Hun vil blive dybt savnet, men hendes varme, humor og talent lever videre gennem hendes arbejde," lyder det i en erklæring derfra.
Brød igennem i kultserie
Pauline Collins fik sit store gennembrud i 1970'erne i rollen som stuepigen Sarah i kultserien 'Upstairs, Downstairs', som herhjemme blev sendt på DR under titlen 'Herskab og tjenestefolk'.
Gennem karrieren medvirkede hun i i en lang række film og tv-serier.
Nomineret til en Oscar
Mest kendt er hun for rollen som 'Shirley Valentine' i filmen af samme navn fra 1989.
Rollen indbragte hende både en Golden Globe og Bafta-prisen samt en Oscar-nominering i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle'.
Pauline Collins blev 85 år gammel.