Død ved selvmord
En 23-årig kvinde kendt fra Netflix-dokumentar er død
En 23-årig kvinde kendt fra en kontroversiel dokumentarfilm på Netflix er tirsdag fundet død. Hun har ifølge sin mor begået selvmord, skriver amerikanske medier – for eksempel TMZ.
Kvinden, Daisy Coleman, blev kendt som en af hovedpersonerne i dokumentaren Audrie and Daisy, der handler om teenagepiger, der blev udsat for grove voldtægter.
Som 14-årig i 2012 blev nu afdøde gruppevoldtaget i forbindelse med en fest, lyder det fra familien. Ingen blev dømt i sagen.
Dokumentaren handler blandt andet om, hvordan familien klarer efterdønningerne af sagen og ikke mindst, hvordan samfundet vendte Daisy ryggen.
Desuden handler den om Audrie Pott, der ligeledes blev voldtaget i 2012. Hun begik selvmord bare 10 dage senere.
– Daisy kom sig aldrig over, hvad de drenge gjorde ved hende, og det er ikke rimeligt. Min datter er væk, fortklarer moderen ifølge TMZ.