Død blot 56 år gammel

Mike Schank gik bort tidligt torsdag morgen

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske skuespiller, komponist og guitarist Mike Schank er gået bort.

Han døde tidligt torsdag morgen.

Det skriver blandt andet Variety.

Med i kultfilm

Mike Schank blev ikke mindst kendt for sin medvirken i dokumentarfilmen 'American Movie', som han i øvrigt også skrev titel-melodien til.

Filmen, der beskriver tilblivelsen af Mark Borchardt-gyseren 'Coven', vandt 'the Grand Jury Prize for Documentary' ved Sundance Film Festival i 1999 og har nærmest fået kultstatus. 

Andre vil også huske ham fra filmene 'Storytelling' fra 2001, 'Hamlet A.D.D' og fra et afsnit af 'Family Guy', hvor han spillede sig selv.

Årsag til så manges helbredelse

Mike Schank var tidligere alkoholiker og narkoman, og havde viet sit liv til at hjælpe andre ud af misbrug.

Blandt andet via et stort engagement i organisationen Milwaukee Alano Club.

- Han var grundlaget for Alano Club og årsagen til så manges 'helbredelse', siger en kilde.

Der er ikke angivet nogen årsag til Mike Schanks alt for tidlige død.

Han blev blot 56 år gammel.    

Mike Schank (tv) ses her sammen med filminstruktør Mark Borchart
Mike Schank (tv) ses her sammen med filminstruktør Mark Borchart

 

Powered by Labrador CMS