Død af kræft

Det er kun 10 måneder siden han fik stillet diagnosen

Hiphopperen Kangol Kid er død af kræft, 55 år gammel.
Hiphopperen Kangol Kid er død af kræft, 55 år gammel.
Udgivet Opdateret

Den legendariske New York'er-hiphopper Kangol Kid - med det borgerlige navn Shaun Shiller Fequiere - er død 55 år gammel.

Kangol Kid døde af kræft - af typen tyktarmskræft.

Det oplyser familien i en erklæring ifølge New York Post.

Det er kun 10 måneder siden Kangol kid blev diagnosticeret med sygdommen.

Døde på sygehuset

Den Brooklyn-fødte rapper døde fredeligt omkring klokken 15 lørdag lokal tid på et hospital i Manhasset, New York.

'Som et af de fire medlemmer af UTFO, eller Untouchable Force Organization, satte Kid sit præg på de tidlige dage af kommerciel hiphop med 1980'er-hits som de meget indflydelsesrige "Roxanne, Roxanne" og "Ya Cold Wanna Be With Me", skriver New York Post.

Speciel hovedbeklædning

Kangol Kid var, som navnet nærmest antyder, kendt for at bære hovedbeklædningen kaldet 'kangol'.

Han var også kendt for at hjælpe med at skabe øget opmærksomhed om kræft både før og efter han selv blev syg. Det skete gennem 'Mama Luke Foundation'.

Powered by Labrador CMS