Død af hjertetilfælde

Den amerikanske skuespiller Kevin Dobsen er gået bort. Han blev 77 år.

Den amerikanske skuespiller Kevin Dobson er død. Han blev 77 år. Foto: Scanpix/MediaPunch / BACKGRID USA: +1 310 798 9111 /
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske skuespiller Kevin Dobsen, der ikke mindst slog sit navn fast som karakteren “Mack” MacKenzie i TV-serien ‘Knots Landing’, herhjemme vist på TV3 under navnet ‘Glitter’ , er gået bort.

Kevin Dobson døde søndag den 6. september som følge af et hjertetilfælde.

Artiklen fortsætter under videoen

Mange vil også huske ham for sin rolle i kriminalserien ‘Kojak’, hvor han med karakteren ‘Bobby Crocker’ i 117 afsnit spillede makker til legendariske Telly Savalas, der udfyldte hovedrollen som den skaldede kriminaldedektiv.

Kevin Dobson debuterede som skuespiller tilbage 1971 og spillede gennem karrieren med i et hav af TV-serier og film. Han gjorde sig desuden i teaterverdenen.

Sin seneste større rolle havde han i kortfilmen ‘Full Circle’ fra 2014, men han er også at finde på rollelisten i en ny TV-serie, ’12 to Midnight’, der får premiere i 2021.

Kevin Dobson har en fortid som soldat i USA’ væbnede styrker og var indtil sin død aktiv i velgørenheds-organisationen ‘The United Veterans Council of San Joaquin County’, der også hurtigt var på Facebook med hyldest til afdøde.

“Veteranen, forkæmperen for veteraners rettigheder, TV- og filmskuespilleren Kevin Dobson er død. Han blev 77 år. Vore kondolencer går til hele hans familie. Hvil i fred,” står der i opslaget, som også indeholde en video med afdøde, hvor han taler om sin tid som soldat.

Keven Dobson efterlader sig hustruen Susan, han blev gift med i 1968. Desuden parrets tre børn – datteren Mariah samt sønnerne Patrick og Sean.

Powered by Labrador CMS