Død af hjernetumor

Den populære skuespillers bagkatalog tæller blandt andet roller i 'Harry Potter', 'James Bond' og hitserien 'Chernobyl'

Paul Ritter (forrest i billedet), som her medvirker i hitserien ‘Chernobyl’, blev kun 54 år. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Den britiske skuespiller Paul Ritter er død. Han døde af en tumor i hjernen mandag aften. Det skriver The Guardian.

Skuespilleren, som har medvirket i store filmbaskere, blev kun 54 år gammel.

– Det er med stor sorg, at vi kan bekræfte, at Paul Ritter afgik ved døden i aftes. Han døde fredfyldt derhjemme med sin hustru, Polly, og sine sønner, Frank og Noah, ved sin side. Han var 54 og led af en hjernetumor, udtaler hans agent ifølge The Guardian.

Kendt for roller i store film og serier

Nu afdøde Paul Ritter har blandt andet spillet rollerne som Eldred Worple i ‘Harry Potter og Halvblodsprinsen’ fra 2009 og Guy Haines i James Bond-filmen ‘Quantum of Solace’ fra 2008.

– Paul var en usædvanlig talentfuld skuespiller, der spillede en enorm række af roller på scenen og skærmen ekstraordinær dygtighed. Han yderst intelligent, venlig og meget morsom. Vi vil savne ham meget, lyder det fra agenten.

Paul Ritter var også kendt for sin rolle som chefingeniør Anatoly Dyatlov i HBO-succesen ‘Chernobyl’ fra 2019.

Derudover spillede han Turton i den historiske dramaserie ‘Belgravia’ fra 2020 af folkene bag ‘Downton Abbey’, og fra 2017-2020 portrætterede han Benjamin Stevens i seks afsnit af ‘Cold Feet’.

Desuden har Paul Ritter medvirket i komedieserien ‘Friday Night Dinner’ fra 2011 i rollen som familieoverhovedet Martin Goodman.

Powered by Labrador CMS