Disney forkæler: Nye film og serier på vej

På en konference har Disney offentliggjort trailere for nye Star Wars- og Marvel-serier samt en ny film.

Disney præsenterede et væld af nyheder på konferencen D23 Expo. Særligt kan Star Wars- og Marvelfans godt glæde sig. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Disney præsenterede et væld af nyheder på konferencen D23 Expo. Særligt kan Star Wars- og Marvelfans godt glæde sig. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

På en konference i Anaheim, USA, har Disney natten til lørdag dansk tid løftet sløret for nye film og serier.

Blandt andet vil Disney lave tre Star Wars-serier, hvor Ewan McGregor, der spillede jediridderen Obi-Wan Kenobi i Star Wars Episode I, II og III, vender tilbage i samme rolle.

Afslørede trailer

Disney offentliggjorde traileren til den første serie med navnet The Mandaloria. I traileren kan man se, at serien kommer til at foregå i et mørkt og kriminelt univers fyldt med dusørjægere.

Serien vil foregå efter Star Wars Episode VI: Jediridderen vender tilbage, hvor det onde imperiums undergang har skabt kaos i universet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Formand for produktionsselskabet Lucasfilm, der står bag Star Wars-filmene, Kathleen Kennedy lover på konferencen, at serierne bliver af ligeså høj kvalitet som de mange film.

Hun siger, at det er oplivende og befriende at kunne fortælle historier, der varer længere end to timer.

Levende hunde

Derudover har Disney offentliggjort en trailer til den næste revitalisering af Disney-klassikeren Lady og Vagabonden.

Disney har tidligere lavet nye versioner af blandt andet Junglebogen, Tarzan, Skønheden og udyret, Aladdin, Dumbo og Løvernes Konge.

De nye film og serier vil alle blive lagt ud på Disneys nye streamingtjeneste, Disney+, der går i luften 12. november. Tjenesten skal være en ny konkurrent til Netflix, HBO og de mange andre tjenester på markedet.

Nyt Marvel-univers

Disney har også præsenteret planerne for flere nye serier i Marvels populære superhelteverden.

Blandt de nye Marvel-serier er Ms. Marvel, Moon Knight og She-Hulk.

Powered by Labrador CMS