Det svenske kongepar har forladt Stockholm

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia har forladt slottet og er krøbet i ly for corona-pandemien et andet sted.

Det svenske konge par har forladt slottet i Stockholm og er i stedet rykket ind på Stenhammars slot i Södermanland godt 100 kilometer vær fra Stockholm. Foto: Scanpix.
Det svenske konge par har forladt slottet i Stockholm og er i stedet rykket ind på Stenhammars slot i Södermanland godt 100 kilometer vær fra Stockholm. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Også i Sverige hærger corona-pandemien. Ikke mindst Stockholm hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia bor, er for alvor hårdt ramt. Det har ifølge Svensk Dam fået kongeparret til at forlade slottet.

Artiklen fortsætter under videoen

Det bekræftes også af konghusets Instagram-profil hvor det fremgår, at kongen og dronningen lige nu er på Stenhammars Borg i Södermanland, og at de allerede har været det i et stykke tid.

Stenhammars Borg ligger i Flens kommune i Södermanland godt 100 kilometer fra Stockholm og er et sted, hvor kongen og dronningen meget gerne tager til i weekenden for at nyde livet udendørs.

I disse dage bliver der dog også arbejdet. På Instagram-opslaget kan man nemlig læse, at kongeparret via et video-link har holdt møde med hoffet for at planlægge deres gøren og laden i forbindelse med corona-pandemien.

Både Carl Gustaf og Silvia har rundet de 70 år og hører derfor i højrisikogruppen i forbindelse med corona-smitten. Derfor får deres børnebørn heller ikke lov til at besøge dem i øjeblikket.

Det har Margareta Thorgren, informationschef ved hoffet, bekræftet overfor Svensk Dam.

Powered by Labrador CMS