Derfor kom denne kjole til at betyde alverden for Diana
Medierne kaldte den straks for hævnkjolen.
I juni 1994 steg prinsesse Diana ud af bilen til en galla ved Serpentine Gallery i London. Samme aften havde hendes mand, Prins Charles, afsløret for hele verden, at han havde været hende utro.
Dianas svar til Charles kom fra hvad hun havde på. En stram sort stropløs kjole med et slør af chiffon der svævede i vinden.
Diana var et stilikon men den her kjole var uden tvivl det outfit der fik mest opmærksomhed, da medierne kaldte den “hævnkjolen”.
Artiklen fortsætter under videoen
Charles’ indrømmelse kom som en del af en dokumentar der blev sendt halvandet år efter, at parret var gået fra hinanden, men de var stadig ikke skilt.
– Det er en meget beklagelig ting, når det sker, men det sker og desværre er det i det her tilfælde sket, fortalte Charles i dokumentaren.
Klar besked til Charles
Nogen havde måske valgt at blive hjemme den aften, men ikke Diana. Hun valgte at tage til den galla hun allerede havde sagt ja til.
Diana vidste, at alle ville holde øje med hende. Hun behøvede ikke at sige noget med ord, i stedet sagde hun noget med hendes outfit. Kjolen sendte en klar besked til Charles og resten af verden.
Men faktisk var det tæt på, at Diana ikke havde taget kjolen på. Hun havde oprindeligt valgt en anden kjole fra Valentino, men da den blev lækket til pressen skiftede hun mening i sidste øjeblik.
Den sorte kjole havde hun haft i tre år, men hun havde tidligere syntes den var lidt for udfordrende.
Tre år senere solgte Diana kjolen på en auktion for at samle ind til AIDS. Kjolen blev solgt for hele 429.000 kroner.
Kilde: People.com