Derfor går hun i jakkesæt
Trine Dyrholm har flere af slagsen i garderobeskabet
Trine Dyrholm har for vane at troppe op i jakkesæt, når hun går til prisfester og premierer.
Onsdag aften ankom den 53-årige skuespiller i et brunt sæt med slips og hvid skjorte, der mindede om stilen tilbage i 40’erne.
Hun åbnede om sin personlige tøjsmag.
Simpel forklaring
- Jeg kan godt lide jakkesæt med slips eller knude i halsen. Jeg kan bare meget godt lide det, lød forklaringen til Kendte.dk ved premieren på ’Ingen Kære Mor’ i Imperial.
Hun har tidligere sagt, at tøjvalget har en simpel forklaring: Hun synes bare, det er fedt – og det maskuline er efterhånden ved at blive udvandet.
- Jeg prøver at holde mig til danske designere. I dag har jeg Sofie Schnoors sæt på, og så er det et denim-slips af Soeren Le Schmidt, forklarede ’Danse i Måneskin’-sangeren videre.
Kan ikke passe
- Jeg har flere sæt hængende i garderobeskabet, men jeg går op og ned i vægt, så nogle af dem kan jeg ikke passe. Så bytter jeg med veninder, sagde hun med et smil.
Trine Dyrholm er for tiden i gang med at promovere filmen ’Begyndelsen’, hvor hun er på rollelisten.
Filmen er et kærlighedsdrama og får premiere til januar.