Darios enke er rykket i lejlighed
Gertrud Campeotto har haft gang i den store oprydning efter millionsalget af Frederiksberg-villaen
Gertrud Campeotto er startet på et nyt kapitel efter salget af familiens mangeårige hjem på Frederiksberg.
Ved premieren på Cirkus Arena i sidste uge fortalte hun, at flytningen nu er gennemført efter mere end tre årtier i samme bolig.
Omfattende oprydning
- Jeg har det godt. Huset er solgt, og jeg er flyttet i lejlighed. Det er lidt nyt endnu, men nu skal jeg lige vænne mig til det nye sted, sagde den 71-årige enke til Kendte.dk.
Flytningen har samtidig betydet en omfattende oprydning, da hun er gået fra mange kvadratmeter til en mindre bolig.
Officielt tinglyst
- Der har været meget, og selvfølgelig er det noget andet at flytte fra over 300 kvadratmeter til små 120 kvadratmeter. Det har selvfølgelig været trist at sige farvel til det gamle sted, men på den anden side var det på tide at komme videre. Det var alt for stor en bolig til én person, fortalte hun og fortsatte.
- Men det er også fint nok at få ryddet op.
Villaen blev sat til salg i februar sidste år, og selv om slutsedlen blev underskrevet i juli, er handlen først nu blevet officielt tinglyst.
10 minutter fra den gamle bolig
Salgsprisen endte på 19,3 millioner kroner, hvilket er lidt under udbudsprisen på 21 millioner kroner, men markant højere end de 2.147.680 kroner, parret gav for huset i 1994.
Dermed er boligens værdi steget med omkring 17 millioner kroner gennem de 31 år, familien ejede ejendommen.
Den 200 kvadratmeter store villa med 105 kvadratmeter kælder ligger på en attraktiv adresse på Frederiksberg tæt ved blandt andet Zoologisk Have.
Dario blev 84 år
Og Gertrud bor har fundet en lejlighed kun 10 minutter derfra.
For Gertrud Campeotto markerer salget samtidig et endeligt farvel til hjemmet, som hun delte med Dario Campeotto og deres børn frem til hans død i april 2023.
Sangeren og entertaineren blev 84 år.