Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Skuespilleren Ole Meyer er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ole Meyer, der er i 70’erne og 80’erne blev kendt som skuespiller i en række ungdomsfilm, er død. Det skriver Ekstra Bladet.

Ole Meyer døde den 30. august i en alder af blot 59 år.

Han blev bisat den 12. september og her var skuespilleren Allan Olsen med. Allan Olsen blev gode venner med Ole Meyer, da de spillede sammen i flere film.

– Jeg husker ham fra alle de oplevelser, vi havde sammen. Vi rejste jo rundt i hele Danmark og lavede film, hyggede, drak og festede sammen. Det var vildt, men også berigende. Ole var en rigtig skæg fætter og fræk som en slagterhund, fortæller Allan Olsen til Ekstra Bladet.

Seneste hovedrolle i 1993

Ole Meyer spillede blandt andet med i La’ os være, Du er ikke alene, Måske ku’ vi og Otto er et næsehorn. Han havde sin seneste store rolle som en af hovedrollerne i Forræderne fra 1983.

Allan Olsen fortæller til Ekstra Bladet, at rollen i Forræderne tog hårdt på Ole Meyer. Han havde dog en række mindre roller efterfølgende – blandt andet i serien Taxa.

Powered by Labrador CMS