Har mistet nær ven
Rasmus Tantholdt åbner nu op om tabet
Rasmus Tantholdt har mistet sin nære ven og chauffør gennem 13 år, Ahmed, som han kærligt kaldte “Ahmed The Lion”.
I et rørende opslag på Instagram deler udenrigskorrespondenten den triste nyhed og beskriver Ahmed som en usædvanlig loyal og rolig mand, der aldrig efterlod nogen i stikken.

Døde af hjertestop
Han blev 61 år og døde pludseligt af et hjertestop.
- Ahmed fortalte os om sin store sorg under en rejse til Beirut. Han turde ikke tale om det, når vi var i Syrien, hvor væggene havde øre, skriver Rasmus Tantholdt.
Mødet efter Assads fald
Ahmeds historie var præget af den syriske borgerkrigs brutalitet, og han mistede sin søn, Muhammed, som forsvandt i Damaskus efter at være blevet fængslet af Assad-regimets håndlangere.
Efter at Assad-regimet faldt, blev Rasmus Tantholdt endelig genforenet med Ahmed i Damaskus.
Journalisten beskriver, hvordan han så glæden lyse i Ahmeds øjne over den nyfundne frihed.
Desværre varede friheden kun få måneder for Ahmed.
- Hvil i fred, min bror. Ahmed the Lion, lyder det til sidst i opslaget.