De var der allesammen

Prins Joachim havde hele familien samlet omkring sig

Offentliggjort

Prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to fælles børn, 16-årige grev Henrik og 13-årige komtesse Athena, flyttede i sensommeren 2023 til Washington.

Derfor er det også begrænset, hvor ofte Joachim de sidste par år har mulighed for at være sammen med sine to ældste sønner, grev Nikolai og grev Felix.  

Hele flokken samlet

Denne sommer har han dog ifølge Se og Hør haft hele sin familie samlet omkring sig.

Hele flokken, plus grev Nikolais kæreste Benedikte Thoustrup, rykkede nemlig ind på dronning Margrethes vinslot Château de Cayx ved Cahors i Sydfrankrig midt i juli.

Her kunne de blandt andet fejre grev Felix' 23-årsfødselsdag den 22. juli.

Fast sommerdestination 

Dronning Margrethe og nu afdøde prins Henrik købte Château de Cayx helt tilbage i 1974, og lige siden har den kongelige familie hvert år nyt en del af sommeren på slottet.

Prins Joachim ses her med hele sin familie i forbindelse med grev Henriks konfirmation i maj 2023.

  

  

    

Powered by Labrador CMS