Dansk sanger aflyser koncert

Musik i Lejet skriver, at sangeren Kesi er testet positiv for corona ad to omgange

Kesi er testet positiv for corona, og derfor spiller han ikke i Tisvilde fredag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kesi er testet positiv for corona, og derfor spiller han ikke i Tisvilde fredag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Sangeren Oliver Kesi Chambuso, kendt som Kesi, kommer ikke til at optræde fredag aften i Tisvilde.

Her var det ellers planen, at han skulle spille på festivalen Musik i Lejet.

Men han er blevet testet positiv for corona ad to omgange og spiller derfor ikke, skriver festivalen på sin hjemmeside.

Uvist med kommende koncerter

På flere billethjemmesider fremgår det, at sangeren i de kommende uger er booket til arrangementer i Svendborg og Karolinelund.

Der er ikke meldt noget ud om de koncerter i skrivende stund.

Ændret program

Musik i Lejet har dog meldt ud om ændringerne.

Fredag spiller rapperen Tessa og dj'en Emil Lange med venner.

Der kommer også en tredje optræden, der ikke er annonceret endnu.

Powered by Labrador CMS