Dansk komiker har fødselsdag

Den danske komiker har fødselsdag og fortæller her, hvordan dagen skal fejres.

Udgivet Opdateret

Den danske komiker Amin Jensen har fødselsdag. Han fylder mandag den 22. januar 48 år.

Der bliver dog ikke den store fejring af dagen:

– Det bliver meget stille og roligt. Den bliver fejret sammen med nogle få venner. Jeg har ikke nogle store ønsker til min fødselsdag. Jeg sparer op til “the big five O” (50 års fødselsdagen, red.), fortæller Amin Jensen til Kendte.dk.

Har optrådt i to årtier

Amin Jensen har medvirket i mange quiz-programmer på tv.

Her kan nævnes “Hit med sangen” og “Charlie Quizzen”.

I 1998 optrådte han landet over med sit første one-man-show, 150 Kilo Over Bæltestedet, og siden har han turneret med forestillingerne Stort, Hit Med Amin, Blæs På DK, Stort II og Fyrre, fit og fattig.

Har også udgivet musik

Alle pånær sidstnævnte er udgivet på dvd.

Amin Jensen udgav i 2006 debutalbummet, It Feels Right, der modtog guld for 15.000 solgte eksemplarer.

I 2008 medvirkede han i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Luciano My Friend”, som handler om den afdøde tenor Luciano Pavarotti.

Amin besteg Afrikas højeste bjerg

I 2010 besteg Amin Jensen Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Med en vægt på 150 kg var Amin Jensen ifølge de lokale guider den tungeste mand nogensinde til at bestige bjerget, skriver Wikipedia.

Amin Jensen har også medvirket i TV3’s reality program Stjerner på vippen.

Amin Jensen stillede op til kommunalvalget 2017 i Hvidovre Kommune for Nationalpartiet. Han blev dog ikke valgt ind.

Naboklager over stor reklameskærm

Han kæmpede forinden med Hvidovre i en sag om sit 9,6 kvadratmeter store reklameskærm, der i januar 2017 blev sat op uden for Amins hjem.

Efter naboklager endte sagen i Teknik- og Miljøudvalget. Her blev det afvist, at give tilladelse til, at det store farvestrålende skilt kunne blive hængende.

Inden kommunalvalget fortalte Amin Jensen til Kendte.dk, at sagen ikke havde noget at gøre med, at han stillede op til kommunalvalget:

– At jeg stiller op til byrådet har intet med reklameskiltet at gøre. Så vil jeg jo være inhabil. Men det er måden, som kommunen agerer på over for borgerne, der er helt forrykt. Her vil jeg gøre en forskel. fortalte Amin Jensen i september til Kendte.dk.

Kilde: Kendte.dk/Wikipedia.

Powered by Labrador CMS