Branchen hylder afdød legende

Han blev 79 år gammel

Komikeren og skuespilleren Paul Mooney er død Foto: Eric Charbonneau/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Komikeren og skuespilleren Paul Mooney er død. Han blev 79 år gammel, skriver The Hollywood Reporter.

Paul Mooney døde i sit hjem i Oakland, Californien onsdag morgen klokken 05.30.

– Tak til alle, der har elsket ham, skriver Mooneys familie på komikerens Twitter-profil.

Skrev og spillede skuespil

The Hollywood Reporter skriver, at Paul Mooney både var kendt for at optræde med eget materiale og for at skrive materiale for den kendte kollega Richard Pryor.

Paul Mooney havde også flere roller som skuespiller i film og forskellige tv-serier, og The Laugh Factory, en kendt comedy-klub fra Los Angeles, ærer tabet af kollegaen på Twitter.

– Han skabte stand up, som vi kender det, og han bliver virkelig savnet, lyder det blandt andet fra The Laugh Factory på Twitter.

Flyttede til Hollywood

The Hollywood Reporter skriver, at Paul Mooney blev født Paul Gladney i 1941 i staten Louisiana.

Han flyttede til Hollywood for at forfølge drømmen om at få en karriere i underholdningsindustrien, og han skrev tekster til både TV-shows og standup-komikere.

The Hollywood Reporter skriver, at Paul Mooney gennem sin karriere fik rigtig mange fans blandt kollegerne i underholdningsindustrien.

En af dem er komikeren Marc Maron, der på Twitter fortæller, at han havde æren af at opleve Paul Mooney optræde på klubber, når Maron selv tjente til dagen og vejen som dørmand.

Powered by Labrador CMS