'Hyacinth Bucket' er død

Patricia Routledge, der spillede Hyacinth Bucket i tv-serien "Fint skal det være", blev 96 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske skuespiller Patricia Routledge, bedst kendt for sin rolle som Hyacinth Bucket i den britiske tv-serie "Fint skal det være", er død.

Det oplyser hendes agent ifølge Sky News.

Sov stille ind i morges

- Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at Patricia Routledge er afgået ved døden. Hun sov stille ind i morges, omgivet af kærlighed, lyder det i en erklæring fra hendes agent.

Passioneret til det sidste 

Agenten nævner også, at selv i en alder af 96 år svandt Patricias passion for sit arbejde og for kontakten med et livepublikum aldrig, ligesom nye generationer fortsat har opdaget hende gennem hendes elskede roller på tv.

Patricia Routledge blev 96 år gammel. 

Patricia Routledge ses her i rollen som Hyacinth Bucket sammen med den stakkels ægtefalle Richard Bucket, der blev spillet af Clive Swift
Powered by Labrador CMS