Blev kun 27: Elvis’ barnebarn fundet død
Ifølge det amerikanske medie TMZ døde 27-årige Benjamin Keough af et skud fra egen hånd.
Elvis Presleys barnebarn Benjamin Keough er død i en alder af 27 år.
Det skriver nyhedsbureauet AP natten til mandag dansk tid.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge det amerikanske medie TMZ døde Keough søndag i byen Calabasas i Californien af et skud fra egen hånd.
Benjamin Keough er søn af Elvis’ eneste datter, Lisa Marie Presley.
Lisa Marie Presleys agent, Roger Widynowski, siger i en pressemeddelelse søndag til AP, at Presley er “sønderknust” over tabet af sin søn.
– Hun er fuldstændig knust, utrøstelig og ødelagt, men hun prøver at forblive stærk for hendes 11-årige tvillinger og hendes ældste datter, Riley, siger Widynowski i pressemeddelelsen og tilføjer:
– Hun forgudede den dreng. Han var hendes livs kærlighed.
Elvis døde 16. august 1977 efter et hjertestop på et toilet i Memphis efter flere års stofmisbrug. Fans af konspirationsteorier, og fans af manden selv, har siden talt om, at historien om, at Elvis døde i 1977 er løgn.
Ifølge dem lever Elvis stadig, men om det er i andet end hans fans hjerter, det er ganske usandsynligt.